Vejledning og mentorordning PDF Udskriv E-mail

På Mariager Højskole medvirker vi til, at du kan blive afklaret omkring din fremtid.
Derfor vil du som en del af de månedlige coachingsamtaler, som alle elever deltager i, også få vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Dette emne er der specifikt fokus på i en af dine coaching samtaler i løbet af det lange 41 ugers kursus.

Desuden har du mulighed for at få samtaler med skolens studie- og erhversvejleder Rikke Lauritsen.

mentor2.pngMentorordning
Mariager Højskole kan tilbyde dig som ikke har en ungdomsuddannelse og er mellem 17½ -24, et højskoleophold under den såkaldte mentorordning.

Du kan søge op til 90% individuel støtte, hvilket kan bringe prisen ned på ca. 100,- pr. uge og dermed omkring 4.100 for et år.

Dit højskoleophold med mentorordning skal være et led i en uddannelsesplan udarbejdet i samarbejde med UU- vejleder, og højskoleopholdet vil medvirke til at give dig mod og afklaring til at gå videre med en kompetencegivende ungdomsuddannelse. 

Skolens lærere, som alle er kvalificerede til at coache og vejlede, vil i mentorforløbet støtte dig i at opnå de mål, der er opstillet i den uddannelsesplan, du som mentorelev har udfærdiget med din UU-vejleder.

Skolens lærer Rikke Lauritsen og Peter Houe Sørensen, som har gennemgåets FFD's mentorkursus, har det overordnede ansvar for skolens mentorordning.

Omfanget af mentorstøtten til den enkelte elev vil være afhængig af behovet, men vil minimum bestå af en månedlig samtale og ugentlig opfølgning, hvilket kostskoleformen giver rig mulighed for.

Betingelser for at modtage mentorstøtte:
• Mentoreleven skal være mellem 17 1/2 og 24 år.
• Eleven skal have en uddannelsesplan udarbejdet i samarbejde med UU.
• UU vurderer, om eleven har behov for mentorstøtte.
• Eleven og mentorlæreren udarbejder i løbet af den første uge på højskolen i fællesskab en skriftlig aftale for forløbet med mål og fokus for forløbet. Aftalen vil indeholde en beskrivelse af omfanget og karakteren af den løbende kontakt og sikre en løbende opfølgning. 

 
< Forrige   Næste >
Korte kurser

 mentor.png

  Få en hjælpende hånd til at komme på højskole.
Læs mere her.

Musik
swm_cd220x196.jpg


Video

Se alle de andre videospots her.