| Socialt arbejde i ghetto |
|
|
|
I midten af marts måned tog Mariager Højskoles elever på en mini
missionstur til Kolding. Skolens elever udførte socialt arbejde i
Skovparken, et område med store sociale udfordringer. Alt lige fra
rengøring, maling, fliselægning, evangelisation i byen, elevernes egen
version af X-factor showet, over til jazz café var på programmet.
Missionsturen skete i samarbejde med den lokale frikirke Kolding Kirke
Center.Fodbold og cykelreparationer Helle Nielsen, højskoleelev fra Nykøbing Falster, synes det var dejligt at se alle de ideer og gaver som hendes medstuderende lod komme til udfoldelse: »Vi tog ud i Skovparken fredag eftermiddag. I starten var der ikke så mange børn, men de kom hurtig til, da fodbolden begyndte at trille på en af banerne og turneringer blev sat i gang.« »Og så blev der også repareret cykler, det var virkelig et sjovt syn! Det startede med en enkel punkteret cykel, som blev lavet ved fælles hjælp voksen og barn imellem. Der gik dog ikke lang tid før nyheden spredtes, og så der kom børn løbene fra de forskellige boligblokke med cykler der skulle laves. Det så ud til at de havde en rigtig god tid sammen og cyklerne blev brugbare igen, så glæden var stor.« Givende spørgeskemaundersøgelse Nogle af skolens elever udførte en spørgeskemaundersøgelse af lokalbefolkningen nær Kolding Kirke Center for at afsøge, hvilke behov der var i området, og for at undersøge hvor kendt Kolding Kirke Center er i området. Mange af beboerne var meget positive over for undersøgelsen og en håndfuld ville gerne være frivillige medarbejdere til kirkens kommende projekter.
Langtidsvirkende resultater |
| < Forrige | Næste > |
|---|