Vision og værdier PDF Udskriv E-mail

 

Vi ønsker en skole fyldt med motiverede elever, der udvikles og sendes.
Vi vil motivere mennesker til at være helhjertede efterfølgere af Jesus og udruste dem til at præge deres verden gennem Guds kærlighed og kraft. Motivationen skal komme primært gennem bøn, Bibelen og det kristne fællesskab, og processen sigter på en lighed med og kærlighed til Jesus. Vi ønsker at den enkelte, på en omsorgsfuld måde, formes til at sætte bevidste og ubevidste aftryk på omverdenen i dyb afhængighed af Guds forvandlende kraft.

Skolens målsætninger
Gennem daglig undervisning vil vi fremme forståelsen for Bibelen og fortrolighed med Helligåndens liv og gaver.
Gennem ugentlig tjenestepraktik vil vi fremme indsigt og engagement i kirke og samfund.
Gennem månedlig coaching vil vi fremme sund identitet og fortrolighed med det potentiale Gud har givet mennesker.

MH-udefra5.jpg

Værdier
Fællesskab
Vi ønsker en skole, hvor alle, i et Gudscentreret fællesskab, oplever at høre til; et sted, præget af team spirit og tjenersind, hvor vidt forskellige personligheder og nationaliteter integreres. Vi ønsker ikke, at nogen er uengagerede, men at alle forpligter sig og tillader andre at komme tæt på, så selv svaghed kan blive en styrke.

Ansvar
Vi ønsker en skole, hvor alle føler ejerskab. Et sted med gæstfrihed og kvalitet, hvor den enkelte med Guds hjælp tager ansvar for sig selv og bidrager til helheden, og samtidig opmuntres til forandringsvillighed.

Respekt
Vi ønsker en skole præget af rummelighed og respekt, hvor forskellighed ses som en styrke; et sted, hvor autoriteter og mødetider respekteres. Med afsæt i Guds kærlighed vil vi undgå negativ forskelsbehandling og hensynsløs opførsel, men arbejde for, at mennesker og ejendele behandles med omtanke.

Tillid
Vi ønsker en skole, præget af åbenhed, mulighedstænkning og Guds nærvær; et sted med autenticitet og fortrolighed, hvor vi tør bygge relationer og give ansvar. Vi vil undgå skjulte dagsordener og arbejde for, at ord og liv hænger sammen.

 

 

 
< Forrige   Næste >
Korte kurser

 mentor.png

  Få en hjælpende hånd til at komme på højskole.
Læs mere her.

Musik
swm_cd220x196.jpg


Video

Se alle de andre videospots her.