Da Mette  under et au pair-ophold i USA læste romanen ”Hytten”, havde hun en følelse af, at hun havde gået med solbriller hele sit liv, men nu fik dem af og for første gang i sit liv var hun i stand til at se klart.

Egentlig var han ret pæn og meget sød, familiefaren i Mettes tyske venindes au pair-familie, så da han talte om romanen Hytten som en bog, det var værd at læse, besluttede Mette sig for at gøre netop dette.
»For så havde jeg noget, jeg kunne tale med ham om«, griner hun.

Episoden fandt sted for et års tid siden, mens Mette var au pair i USA. Dengang var hun som mange andre danskere, når det kom til tro og religion: Det var ikke noget, der spillede en synderlig rolle i hendes liv.
»Men jeg var tudefærdig i de tre dage, det tog mig at læse Hytten. Det hele blev meget klart for mig, mens jeg læste. Der skete noget inden i mig. Jeg vidste bare, at der kun er én Gud, og at han er fantastisk, og derefter begyndte jeg at snakke med ham. Jeg havde det som om, jeg havde haft solbriller på hele livet og først da kunne se klart«, fortæller hun.
»Men jeg blev også ked af det, for jeg indså, hvordan mit liv indtil da var fyldt med synd.«

Forelsket i Gud
Mette beskriver selv tiden derefter som en oplevelse af at være forelsket i Gud, hvor hun gik rundt i en konstant lykkerus.
»Og jeg kunne slet ikke forstå, at resten af verden ikke kunne se, hvor fantastisk Gud er. Samtidig blev jeg ked af det, for jeg indså, at jeg selv havde haft det sådan indtil da.«

»Hvis min veninde ikke havde kendt mig så godt som hun gjorde, ville hun have troet, at jeg var skæv hele tiden«, smiler hun.
Mette havde haft mange samtaler med sin ovenfor nævnte tyske veninde om kristentro, for veninden var opvokset i et kristent hjem og selv en troende.
»Jeg har aldrig set hende være så glad, som da jeg fortalte hende om min oplevelse – hun var så endelig kan du se det-agtig glad, og hun lyttede meget til mig og til alle de spørgsmål, jeg nu havde. Det betød meget for hende at kunne følge min proces som ny troende.«

»Jeg begyndte blandt andet at tænke rigtig meget over, hvordan det hele hænger sammen: Hvordan kan Gud slå ihjel? Og hvad med ondskab i verden? Men min veninde havde nogle rigtig gode svar, som gav mening for mig. Vi sad flere gange til langt ud på natten og tudede og snakkede.«
»Og da jeg så fik fat i en bibel og begyndte at læse i den, opdagede jeg, at mange af svarene på mine spørgsmål også stod i den.Jeg indså, hvem Gud virkelig var, og hvad han havde gjort for mig.«

Alt faldt i hak
Tidligere havde Mette højst bedt en-to gange om året, hvis tingene virkelig brændte på. Men efter at have læst Hytten talte hun med Gud dagen igennem.
»Det gav så meget mening for mig, at Gud er kærlighed. Og jeg fortalte ham om alt: Hvordan jeg havde det. Hvordan mine venner havde det. Hvad jeg savnede herhjemme. Alt. Og jeg var fuldstændig sikker på, at han kunne fikse alt – og det gjorde han. Alt faldt i hak for mig, når jeg talte med ham om det. Der var ikke det problem, jeg ikke kunne klare, når Jesus var med«, stråler hun.

Mette følte heller ikke, at der ikke var det problem, Jesus ikke kunne klare for andre, hvis bare de inviterede ham ind i deres liv.
»Hvis jeg mødte en hjemløs, havde jeg lyst til bare at sætte mig ned og sige: Du er hjemløs? Lad os sætte os ned og snakke, for jeg kender én, der kan hjælpe dig. Ingen var for dårlig eller for forkert – jeg var fuldstændig sikker på, at Jesus kunne hjælpe, hvis bare man ville tage imod. Det er jeg stadig helt sikker på«, anfører hun.

»Alt strålede, og alt var i farver. Mennesker skinnede, og jeg opdagede, at jeg meget hurtigt kunne knytte tætte bånd til mange mennesker, og jeg fortalte dem, at det kan godt være, at livet nogle gange er noget skidt, men der er én, som kan alt og har styr på alt.«

Det lyserøde blegnede
I øjeblikket er Mette elev på Mariager Højskole, hvilket hun har været siden årsskiftet. Den allermest lyserøde periode er blegnet en smule for hende – ikke fordi hendes forhold til Gud har forandret sig, men fordi hun er blevet en smule overrasket over nogle prioriteringer hos andre kristne.

»I USA overvejede jeg på et tidspunkt at sælge alt og gå ud i verden og fortælle om Jesus. Det, tænkte jeg, var det vigtigste, og det gør jeg stadig, men den praktiske virkelighed dæmrede efterhånden i min bevidsthed, og jeg vendte tilbage til Danmark for at få en uddannelse.«
»Der mødte jeg kirkelige miljøer, hvor man talte meget om, at man ikke kun skulle være kristen om søndagen, men hele ugen. Vi er jo alle syndere, men det gik op for mig, at nogle kristne levede et liv med bevidst synd. Det kunne jeg simpelthen ikke forstå, for jeg kunne slet ikke forestille mig, at man kunne kende Jesus og den næste verden uden at leve fuldstændig for det. Det var den virkelighed, som gjorde det af med det lyserøde i mit liv«, konstaterer hun.

»Når man lever med Jesus, så er det 24-7 – alt handler jo om ham. NÅr man kender ham, kan jeg ikke forstå, at det for nogen er et valg og ikke en selvfølge at leve for Ham. Vi ved jo, hvad Han har gjort for os. Når man er kristen, så lever man for ham og ikke kun for at se pæn ud i kirken«, pointerer hun og spørger med oprigtig undren i stemmen:
»Hvordan kan man kende Jesus og så vælge at leve et liv, som ikke handler om ham? Hvordan kan man det, når man kender ham, som er så fantastisk?«

Lad os komme ud
Når Mette i dag er at finde på Mariager Højskole, er det fordi, hun er sikker på, at det er Guds vej for hende. Hun var ellers gået i gang med en marketingsuddannelse, men kunne hurtigt mærke, at det slet ikke var noget for hende. Hendes oplevelser med Gud brændte i hende, og i slutningen af november sidste år, oplevede hun Gud sige til sig, at hun skulle sige sin lejlighed op, for efter nytår havde Gud noget nyt for hende.

»Og nu er jeg her på skolen – primært for at lære om, hvordan man lærer andre om Jesus. Jeg får redskaber til det - jeg lærer at udtrykke, hvad jeg føler, og hvordan jeg ser på tingene. Jeg kan ikke give andre det, jeg har, men jeg kan fortælle dem om Jesus.«

»Det teologiske element her på skolen er ikke så vigtigt for mig. Hvis vi gennemgår for eksempel Ruths Bog eller Apostlenes Gerninger kan jeg godt sidde med fornemmelsen: Jaaa, hvorfor skal vi bruge tid på det? Vi har jo alle en bibel – vi kender det jo, og vi har det. Lad os komme ud og få fortalt det videre!«

Artiklen er skrevet af Jens Linde og brugt med tilladelse fra magasinet domino